3 social media tendenser du skal være med på!

SoMe tendenserKære læser.

På denne søndag har jeg lyst til at dele 3 social media tendenser, som jeg finder interessante og værdifulde.

De sociale medier giver ikke anledning til at hvile på laurbærerne. Der opstår hurtigt nye tiltag, som kan forbedre dit arbejde og give dig mulighed for at være kreativ overfor din målgruppe.

Jeg har samlet en liste, som jeg ser værdi i at benytte, da de for det første kan medvirke til at fange din målgruppes opmærksom, for det andet giver dig længere tid med dem og sidst men ikke mindst giver et frisk pust.

Lav undertekster på dine Facebook videoer

Forestil dig, at du sidder og scroller på din Facebook profils væg. Her ser du forskellige videoer – hvilken fanger dig? Min erfaring siger mig, at det ofte er svært at fange din målgruppes opmærksomhed igennem videoer, da det er de færreste, der har lyd på sin computer og kommer med budskabet fra start. Benyt undertekster på dine videoer! På denne måde øger du muligheden for at fange din målgruppes interesse, da dit budskab bliver mere klart. Husk på, at budskabet skal være klart fra start. Tænk: hvad får mine læsere ud af at se videoen og præsentér det i begyndelsen.

Læs, hvordan du tekster dine videoer her: Facebook undertekster

Instagram Boomerang

Benyt Boomerang til at fange din målgruppes opmærksomhed igennem bevægelse. Funktionen bryder med seriøsiteten og giver et frisk pust.

Hvis du endnu ikke har benyttet dig af Boomerang, så kom i gang her: Boomerang

Instagram videoer

Instagram giver som noget nyt mulighed for at uploade videoer med en varighed på 60 sekunder. Her kan du skabe stor værdi for din målgruppe ved at lave indhold, der gør din målgruppe klogere (how to videoer). Du kan fx fortælle, hvordan du opretter en Facebook annonce, hvordan du laver Latte Art på din cappuccino etc.

Husk at budskabet skal være præsenteret fra start, så du fanger din målgruppes interesse.

Jeg håber, at I kan bruge mine konkrete råd! Hav en dejlig søndag aften 🙂